Om ejendommen

Foreningen har hjemme på Mågevej 59-71, Nattergalevej 92-108 og Stærevej 31-37.

Foreningens bygninger er fra 1943, og består af 132 andelslejligheder og 18 lejelejligheder.

Alle boliger har dørtelefoner og fransk altan. Bygningerne ligger lidt væk fra vejene. Dette betyder, at stuelejlighederne ligger mere privat, og desuden har beboere i stuen mulighed for råderet til havestykkerne foran lejligheden. Du finder råderetsdokumentet her. Alle i opgangen har brugsret til havestykkerne. Alle har adgang til Oasen, der er vores fælles gårdhave. Her er der mulighed for grill, havespil og andre hyggelige aktiviteter. Desuden har vi en fin legeplads, hvor foreningens børn kan lege. Generelt har vi mange træer og grønne arealer på foreningens område.

Vi fik nye tage i 2005, og samtlige gavle efterisoleret i 2009.

Om foreningen

Andelsboligforeningen A/B NAT1 blev etableret i 1997. Foreningen er beliggende i det attraktive Fuglekvarter på en stille og lukket sidevej til Mågevej. Her er du tæt på grønne arealer – både i foreningen samt omkringliggende parker og den nærliggende Utterslev Mose. Kun 100 meter væk ligger Frederikssundsvej/Nørrebrogade med spændende butikker og de hyggelige caféer

TV og internet

Foreningen har fibernet fra Fiberby A/S og TV fra YouSee.